DESSERTER & KAGER

Syrenis - en forfriskende sommerdessert

Blomster som syrener dufter fantastisk og smager endnu bedre. Brug syrener i saft, syltetøj, is og som drys på kager.

Syrener hører til de spiselige blomster og kan bruges i både kage, marmelade, is og som saft. Prøv den i is og lav en flot og lækker isdessert med syrensirup.
 

Is med syrener - det skal du bruge

4 portioner

Syrensirup
2 dl vand ??
3-4 klaser
syrenblomster ?
ca. 1 spsk frisk­presset citronsaft ?
50 g sukker ?
evt. 2 tsk violekstrakt

Is
4 æggeblommer ?
100 g sukker ?
2 dl mælk ?
2 dl piskefløde

Læs også: De 5 bedste is i København

Is med syrener - sådan laver du den

Syrensirup
Kog vandet op, og tilsæt syrenklaserne sammen med citronsaft, sukker, og lad det koge ind, indtil massen har en glat sirupsagtig konsistens.

Prøv også opskriften: Melon med kokosmælk, mynte, peanuts og knust is

Is
Pisk æggeblommer og sukker til en luftig masse. Varm massen op under omrøring. Den skal være lidt varmere end lunken. Bland mælk og fløde, og tilsæt blandingen i gryden under konstant omrøring. Lad ismassen afkøle, og køl den derefter ned i køleskabet. Rør den afkølede masse sammen med syrenafkoget. Vil du have en mere afrundet smag, kan du tilføje lidt violekstrakt i syrenafkoget, inden du blander det i ismassen. Kør blandingen på en ismaskine.

Når isen er klar, fryses den indtil servering. Hvis du ikke har nogen ismaskine, kan du købe en pakke vaniljeflødeis, lade isen tø lidt, og køre den på en blender med syrenafkoget. Når massen er glat, hældes den i en form og fryses indtil servering, dog i mindst 2 timer.

Spis havens blomster! De er kønne OG smager godt - find flere opskrifter i galleriet herunder.

Spiselige blomster - sjældne, skønne og delikatesse

Læs mere om: